Forhenværende erhvervsminister og indflydelsesrig socialdemokratisk politiker, Henrik Sass Larsen, der har været direktør i kapitalfondenes forening i to år, vil genskabe forståelsen for erhvervslivet. Han leverer en skrap bredside mod pensionskasserne, en offentlig sektor uden reel ledelse, og en ensidig offentlig satsning på vindenergi og mestergrise i håndværksfagene. Sass Larsen mener, at der er brug for et nyt ”Harpsund-demokrati” i Danmark, fortæller han til fagredaktør Carsten Steno.

I knap to år har Henrik Sass Larsen, forhenværende erhvervsminister og indflydelsesrig socialdemokrat, været direktør i Aktive Ejere, kapital- og venturefondenes forening. Bagved den lille forening står en voksende sektor af virksomhedsejere i dansk erhvervsliv, og det er også i det lys, man skal forstå Henrik Sass Larsens markante erhvervspolitiske dagsorden, som Økonomisk Ugebrev har bedt ham om at udlægge: 

”I virkeligheden forsøger jeg at få erhvervslivet placeret mere centralt i samfundsdebatten – i en tid, hvor de gamle strukturer er brudt sammen,” forklarer Sass Larsen, da vi møder ham på foreningens nye kontor i Løngangsstræde i det centrale København. 

På vej ind fra hjemmet er han cyklet ad Amager Boulevard forbi fagforeningen HK´s store glashus, der er prydet af et mægtigt banner: ”Bevar Store Bededag”. ”Ja, så vidt er det kommet. Tænk, at en fagforening ikke har bedre bud på, hvordan vi kommer videre i det her samfund,” fnyser Sass.  

Tabt forståelse

Han peger på, at i 90´erne, da han var ung politiker, der var der en forståelse mellem Socialdemokratiet, dele af fagbevægelsen og Dansk Industri om, hvordan man skabte et konkurrencedygtigt erhvervsliv, som både var i arbejdernes, samfundets og virksomhedernes interesse. 

”Hele denne forståelse, man kunne kalde den for det danske, ”Harpsund-demokrati”, er ved at forsvinde. Tankegangen eksisterer i dele af Socialdemokratiet og i Dansk Metal, men er forsømt i de senere år. I store dele af fagbevægelsen handler det nu kun om at sørge for, at vi arbejder så lidt muligt. Det går jo bare ikke,” siger en tydeligvis frustreret Sass.

Med Harpsund-demokratiet henviser han til traditionen i Sverige i 50´erne og 60’erne, hvor de store ledere i svensk industri og de socialdemokratiske ledere mødtes en gang om året og talte tingene igennem på statsminister Tage Erlanders landsted. 

Formålet var at sikre, at Sverige kunne forblive en stor industrination med gode lønninger til alle og et stærkt socialt sikkerhedsnet. Det er den tradition, Sass Larsen er opvokset i. 

”Ny teknologi er arbejdernes ven. Sådan ser de på det i Dansk Metal. Se, hvad en smed tjener i dag – bl.a. takket være teknologiudvikling. Det har jeg lært af mine mentorer i fagbevægelsen,” siger Henrik Sass Larsen.

Vanvittigt bureaukrati

Sass Larsen drømmer om en regering, en fagbevægelse og et erhvervsliv, der sammen indgår en alliance om at skabe nogle vækstmål og tilrettelægge en erhvervspolitik, der gør det muligt at nå dem. Derved skabes samtidig en vækst, der er så stor, at den genererer de skatteindtægter, som politikerne har brug for 

En forudsætning for at skabe den vækst er bl.a., at det voldsomme regulerings-bureaukrati, både herhjemme og i EU-regi, hører op. Det er efter Sass Larsens mening gået helt grassat efter finanskrisen, hvor samfundet ikke var forberedt på de problemer, der opstod, og derfor har overreageret

”I dag er det muligt på fire uger at få de juridiske detaljer på plads på Bahamas, hvis man opretter en ny kapitalfond der. I Danmark tager det 11 måneder. Hvis bare vi kunne få sagsbehandlingstiden ned, kunne alle danske kapitalfonde indregistreres i Danmark. Vi har frivilligt tilkendegivet, at vi som kapitalfonde meget gerne vil betale skat i Danmark,” siger han. 

”Vi har endda peget på områder, hvor man kunne øge skatten, hvis nogle af de ting, der generer os i det daglige, som iværksætterskatten og lagerbeskatningen, fjernes. Vi kommer ikke og beder om skattelettelser. Vi er konstruktive. Men alligevel er det meget svært at få ørenlyd, både hos politikerne og i den store offentlighed.”

Henrik Sass Larsen peger på fire overordnede problemstillinger i samfundet, som han mener, det er afgørende vigtigt at få adresseret.

For det første mener han, at pensionskasserne bør investere mere i dansk venture. Lige nu er der lidt krise, men dansk venture har faktisk præsteret at skabe mange gode virksomheder i de senere år. 

”Vi hører fra ATP, PensionDanmark og andre, at det ikke kan betale sig at investere i dansk venture. At beløbene er for små. Men reelt siger de jo til danskerne, at deres virksomheder er for små til, at vi gider investere i dem.”

”Men vi siger jo ikke, at pensionskasserne skal lave en kreditvurdering, hver gang der kommer en og vil åbne en pølsevogn. Det kan gøres på mange måder. F.eks. via Vækstfonden. Den dag, det går op for danskerne, at pensionskasserne ikke vil investere i deres virksomheder, kommer der nogle og tvinger ATP, PensionDenmark og de andre til at gøre det. F.eks. er PensionDanmark efterhånden eksperter i at udvikle investeringer inden for vedvarende energi og andre sektorer, hvor det i sidste ende er danske skatteydere, der garanterer for afkastet. I den situation duer det ikke, at man ikke vil investere i de vækstvirksomheder, hvor en stigende del af danskerne kommer til arbejde,” siger Henrik Sass Larsen.

Ensidig energipolitik

Han er også bekymret for den energipolitik, der føres i Danmark i disse år, hvor der i stort omfang satses alene på vind.  

”Jeg frygter, at vi kommer til at foretage nogle store fejlinvesteringer. Dansk energipolitik bør udvikles i en alliance med erhvervslivet, hvor omdrejningspunktet er teknologi-neutralitet. I min tid har jeg oplevet, hvordan staten først tilskyndede forbrugerne til at etablere gasfyr, og de skal nu nedlægges. Tilsvarende har man etableret fyr med træpiller på Køge Havn med statsstøtte. Nu skal det nedlægges med statstilskud. Det bør ikke være op til staten, men til markedet, at vælge de energi-teknologier, der lønner sig bedst”, siger Henrik Sass.

En anden udfordring er uddannelsernes længde og den mangel på arbejdskraft, det medfører. ”Vi har alt for mange uddannelser, der ikke kvalificerer til de job, vi har brug for. Det gælder universiteterne, men også blandt faglærte kan tingene gøres hurtigere. Hvorfor behøver det f.eks. tage fire år at blive uddannet til murer? I praksis kan murerfaget læres på nogle få måneder. ”

Tilsvarende mener han, at VVS og el-teknikernes uddannelser kan blive kortere. Man gemmer sig bag autorisationer, der forhindrer effektiv konkurrence i disse hjemmemarkedsfag. I realiteten er det jo en mestergris, man har lavet, anfører Sass. Men det resultat, at virksomhederne har alt for høje omkostninger til vedligehold af ejendomme og anden infrastruktur. 

Udhulet ledelsesret

Sidst, men ikke mindst, gælder Sass Larsens bekymring udviklingen i den offentlige sektor, som jo skal finansieres af det private erhvervsliv. ”Politikerne har i bar kedsomhed givet sig til at detailregulere. Det går jo ikke. Samtidig har fagbevægelsen gennem årene fuldstændig udhulet ledelsesretten i den offentlige sektor, der derfor i praksis er uden ledelse. Det går jo heller ikke. Det vil den nye regering så tage fat på, men jeg er spændt på at se hvordan”. 

I det hele taget er Henrik Sass spændt på, hvordan den nye SVM-regering hen over midten kommer til at fungere. 

”Hvad vil den – det ved vi faktisk ikke meget om, selvom jeg har læst regeringsgrundlaget. Det er jo et opkog af de seneste 20 års tænkning i Finansministeriet: Men hvordan vil de gribe det an? Det får vi se.”

Carsten Steno

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix